Efter Signes hemmelige hår, der var lettere i tonen end forfatterens tidligere bøger, er Marianne Viermyr nu tilbage med en bog om død, savn og sorgbearbejdelse. Historien er lagt i munden på samme Signe, og den er udformet som en dagbog, hvor hun bearbejder sin sorg over tabet af lillesøsteren Malene, der er død tre år tidligere af en hjertefejl. Der er fine beskrivelser af søsterens sygdom, død og begravelse, og af den sorg som den 9-årige Signe må leve med. For at det hele ikke skal blive for trist fortæller Signe også om Lasse, som hun synes ret godt om, og som hun deler kys og hemmeligheder med. Men savnet efter lillesøsteren vender hele tiden tilbage, og da Signe en dag får ondt i brystet bliver hun bange. Efter et par uger må hun til lægen, som heldigvis kan fortælle at det er hendes bryster, der er begyndt at udvikle sig. Det er en lettet Signe der afslutter sin bog, mens Lasse venter på hende med lakridssnører. Bogen giver et fint og troværdigt portræt af en pige i 9-12-års alderen, og Anders Kaarsdahls stemningsfulde tegninger passer fint til historien. En yderst anvendelig bog til piger fra 10 til 13 år.