Hjertebøn og østkirkens mystikere

I den russiske og græske ortodokse kirke er begrebet hjertebøn en kontinuerlig proces, hvor den bedende konstant henvender sig til Gud og Jesus for at komme så tæt som muligt på en guddommeliggørelse i dette liv. Bønnen har sit udspring omkring år 300 i de østlige klostre, som var et af de få steder, det var muligt at hengive sig til konstant fordybelse. Men det er især blandt eneboere eller de såkaldte mystikere, at traditionen er udviklet og overleveret. Bogens hovedafsnit er en præsentation af 18 af disse mystikere og nogle få klosterlignende grupperinger, hvoraf den kendteste er den græske munkerepublik Athos. I sin nøgterne beskrivelse af et afsnit af byzantinsk religionshistorie er bogen først og fremmest interessant for religionshistorikere. Men med vægten på den kristne mystik henvender den sig også til det store publikum med en mere personlig spirituel fascination, der med interesse læser bl.a. Jes Bertelsen og Lars Muhl.

Read the full assessment