Hvordan formår vi at komme videre, når skæbnen ubarmhjertigt slår ned og tager det vigtigste i livet fra os? Kan troen på Gud lede os hele vejen igennem mørket? Eftertænksom roman for et modent og historisk interesseret publikum.
Anna er i gang med at researche til en bog om Johannes søster, Petra, da Johannes bliver indlagt på Rigshospitalet, terminalt syg med kræft. De to har i 2,5 år haft et tæt venskab på tværs af generationer og Johannes død roder op i mange ting i Annas liv bl.a. savnet af faderen, som hun havde et kompliceret forhold til. Arven efter Johannes; alle Petras breve - tynger samvittigheden og først da Anna tager fri for at færdiggøre den biografi de to startede får hun ro og overskud til igen at være det menneske hun ønsker at være. Orloven giver hende også tid til at videregive egne tanker og refleksioner om livet og troen på Gud til sine to drenge, Anders og Nikolaj.
Velskrevet og hjertevarm roman om at kæmpe for det man tror på. De mange erindringsglimt og hverdagsøjeblikke væves fint sammen, men romanen føles også en smule fragmenteret; der står meget mellem linjerne og det er nødvendigt, at have læst første del af fortællingen for at få det fulde udbytte af historien.
Du ved det nok mit hjerteMands liv, mands ære er første del om Johannes og Anna. Niels Peter Juel Larsen har flere gange skildret krigens traumer fx i Mands liv, mands æreDu ved det nok mit hjerte er første del om Johannes og Anna. Niels Peter Juel Larsen har flere gange skildret krigens traumer fx i .