Hjertet er det mest bedrageriske af alt

J.T. LeRoy (f. 1980) har status som kultforfatter i kunstnerkredse i USA. Han fortæller her om Jeremiah på fire år, hvis verden bryder sammen, da hans 18-årige mor henter ham fra hans trygge plejefamilie. De to indleder et rakkerliv på landevejene med sprut, stoffer og skiftende mænd. Undertiden glemmer hun ham på rastepladser, hvor han bliver samlet op af de sociale myndigheder og anbragt hos sine fanatisk religiøse morforældre, indtil hans mor henter ham igen. Bogen bliver en stribe af fortællinger om omsorgssvigt, løgne og trusler, seksuelt misbrug, sult og rapserier, prostitution, tæsk i lange baner og indoktrinering til, at kroppen er skyld og skam. Og det frygteligste er at læse om, hvor langt et barn vil gå for at få kærlighed. Det er en forvirrende bog: Flot, men rædselsfuld. Den er uhyrligt velskrevet, og læst som litterært værk minder den om en 1900-tals dekadenceroman med sproglig æstetisering og opremsninger af smerte, ækelhed og vanvid som billeder på en kultur i opløsning. Læst som selvbiografisk fiktion (som er dens etiket i USA) er det en ganske forfærdelig beretning om at gøre et barn fortræd. Bogen er filmatiseret og har fået megen omtale i USA. Jeg har svært ved at angive målgruppe(r), men pejl efter hvilke læsere, der har efterspurgt LeRoys første roman Sarah, 2004.

Read the full assessment