Books / fiction for children / roman

Hjertet fuld af musik


Description


Olivia har ikke nogen bedsteveninde, men finder sammen med Nora fra klassen. De spiller begge to klaver, og får hurtigt et godt venskab. De begynder at skrive sange sammen - mon de en dag kan komme med til MGP?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Apr. 2018

By

By

Therese Bjerre Ekman

d. 13. Apr. 2018

Olivia og Nora er begge to glade for musik, og en dag bliver de veninder. De finder ud af at de selv kan skrive sange - kan de mon komme med til MGP? Fra 9 år.

Olivia har i et stykke tid ikke haft en bedsteveninde, og da hun en dag ser at Nora fra klassen er ked af det, tager hun kontakt. De får hurtigt et rigtig godt venskab med masser af hygge og sjov. Nora kommer fra et velhavende hjem, men hendes forældre er ved at gå fra hinanden. Olivia kommer fra en glad og sammentømret kernefamilie. Pigerne har en fælles interesse i musikken - de spiller begge klaver, og Olivia har i et stykke tid skrevet sange for sjov. Da de er på sommerferie sammen finder de på at lave deres egen musik. Bogen er bind 1 i serien "Olivias MGP".

En stille og rolig historie som handler mest om venskab. Der sker ikke så meget i løbet af de måneder handlingen strækker sig over, og dramaerne begrænser sig, bortset fra Noras forældres skilsmisse som man ikke hører så meget om, til en lille konflikt med en klassekammerat og et butikstyveri - og det er ikke mere end pigerne sagtens kan håndtere. Beskrivelsen af venskabet fylder mere end musikken - det er en hyggelig historie til de læsere der bare gerne vil slappe helt af med en bog.

Mod stjernerne er også første bind i en serie om en pige og hendes venner der spiller musik. I den er der mere vægt på musikken.



Information and editions