Hjertet sidder til venstre

Hovedpersonen Niels udnævnes til viceskoledirektør og formand ved et seminarium for fritidspædagoger, der er skildret så hadsk og negativt, at man tror det er løgn. De er naturligvis dovne, langhårede, udflippede, asociale og afhængige af diverse stoffer, men en gruppe iblandt dem er desuden revolutionsliderlige og kæmper for P.F.L.P. ud fra de tåbeligste argumenter, jeg har set på tryk. En laber larve fra denne LENIN-gruppe forfører let Niels, der tages med blitz i forskellige kompromitterende situationer uden at opfatte det. Derpå presser gruppen ham nemt til at stjæle diverse hemmelige dokumenter i København og under et besøg i Østtyskland, og da han stadig er vild med larven, der siger gna, når de elsker, roder han sig stadig ind i mere revolutions-kriminalitet, samtidig med at en eller anden kontra-gruppe er efter ham. Det er altsammen meget indviklet, ulogisk og usandsynligt, og sproget rummer næsten samtlige nedslidte klichéer. Man skulle umiddelbart tro, at dennevanskabte politiske roman var skrevet af en talentløs karl fra Reflex/Minutavisen, men OHP er faktisk kulturredaktør ved Aktuelt og plejer at være dybt bekymret over de høje bogpriser. Det er ret inkonsekvent, at han så skriver en bog, der efter indholdets værdi højst burde koste 2 øre, som efter behag kan nedrundes til 0.

Read the full assessment