Books / fiction for children / børnesange

Hjulene på bussen


Description


Billedbog. Fagtesang om bussen der kører gennem hele byen og de ting der sker undervejs. Hvert opslag har anvisning på de enkelte fagter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. May 2012

By

By

Merete Flensted Laustsen

d. 22. May 2012

Så er turen kommet til sangklassikeren for de mindste: "Hjulene på bussen". Efter det udmærkede koncept 1 bog 1 sang med farverige illustrationer og fagter, men desværre hverken med becifring eller noder. Fra 2 år.

Bodil Nygaard har illustreret denne udgave af fagtesangen om hjulene på bussen, der drejer rundt. Hun tegner lystigt og med glade farver, en bus med fart over feltet. En masse mennesker - børn og voksne - med runde hoveder, store smil og muntre runde øjne. Illustrator har flere titler bag sig bl.a Historien om fru Salt og hr. Peber. I denne Hjulene på bussen er der illustreret seks vers 1 vers pr. dobbeltopslag og på hvert opslag er der vist i en enkel sort tegning, de fagter der passer til verset. På sidste side opfordres til selv at finde på flere vers og fagter. Denne udgivelse er ikke i pap, som flere andre af denne type "1 bog 1 sang" bøger til de mindste, men har samme format.

Der er efterhånden kommet flere sangbøger for de mindste, hvor der kun er en sang i. Bl.a Seebergs I en skov en hytte lå og Odgaard Iversens Jeg er en lille undulat. Med becifring og cd findes Fagtesange for de yngste fra 2006.

Det giver god mening konceptet med en sang i hver bog. Man kan dog undres over, at det tages for givet, at alle kender melodien. Sangbøger bør altid komme med både noder og becifring. Men kender man sangen med hjulene på bussen der drejer rundt, så er der sjov og sangballade at hente her.