Music / rock

Højlandet


Reviews (6)


Gaffa [online]

d. 17. Oct. 2016

By

By

Esben Strunk

d. 17. Oct. 2016

"Fremragende femmer fra den udfordrende sangskriver ... Et besynderligt, besættende bekendtskab - og et album, som alligevel synes at komme sin lytter mere i møde end de foregående plader. Glimrende".


Politiken

d. 8. Oct. 2016

By

By

Lucia Odoom

d. 8. Oct. 2016

"'Blod' var et raserianfald, der efterlod en permanent hyletone i hjertet. På 'Højlandet' har støjen fortaget sig, og Bisse har søgt tilflugt i bjerglandskabets op- og nedture, hvorfra han gransker døden og det hinsides. Det er ligesom at lytte til frisk luft og eksistentialisme ... Bisse er af flere blevet sammenlignet med sit forbillede C.V. Jørgensen, men hvis man læser teksterne i 'Højlandet,' er der større reminiscenser af Søren Ulrik Thomsens digtsamling 'City Slang'. Man kommer til at sidde og tale med teksterne, på samme måde som man gør med teksterne i 'City Slang'. Men Bisse har også greb om sin egen generations poesi. Der er et slægtskab med Yahya Hassans frygtløshed, Caspar Erics temperament og Theis Ørntofts apokalyptiske konstateringer. Der er stor samtidspoesi i Bisses 'Højlandet', og derfor vil jeg ikke blot anbefale, at man lytter til dette album, men at man også læser det".


Jyllands-posten

d. 21. Oct. 2016

By

By

Peter Schollert

d. 21. Oct. 2016

"Bisse synger, som om han vil være C. V. Jørgensen. Men han har brug for en god producer, en rigtig ven og en ond pladeselskabschef til at forklare, at han skal tøjle talent, temperament og tankegods".


Berlingske tidende

d. 14. Oct. 2016

By

By

Mads Hendrich

d. 14. Oct. 2016

"Albummet er Bisses mest ambitiøse og helstøbte til dato. Som en udmagrende, men givtig, sonisk vandretur i følelsernes kuperede højland, hvor man både finder indre fred og mærker dødsangsten brede sig i kroppen ... »Højlandet« er kontrasternes emotionelle holdeplads og samtidig årets hidtil bedste og mest fantasifulde dansksprogede udspil".


Weekendavisen

d. 7. Oct. 2016

By

By

Anna Ullman

d. 7. Oct. 2016

"I Bisse har dansk musik fået en vanvittigt dragende popkunstner. Med sit femte album, Højlandet, har han begået en dødsdriftig, hjerteskærende og højtravende plade om at lide selfiedøden ... Lydbilledet er som altid selvstændigt firserfortolkende med melankolsk ringlende guitarer og desperat støj. Og denne gang suppleres billedet af en luftig blæsersektion (...), der giver et smukt løft til pladens mere langstrakte fortælleformater. Bisse henter tydeligvis inspiration fra den kanon af Meget Vigtige Firsermænd, vi kender til bevidstløshed: Lars HUG, C. V. Jørgensen, Morrissey, Michael Strunge. Men med sit pincetgreb om samtidsrelevante temaer som berømmelse og synlighedsøkonomi kan han gøre det på en egensindig maner, der er blottet for den selvhøjtidelighed, som blind dyrkelse af disse forbilleder tit ender i".


Information

d. 7. Oct. 2016

By

By

Ralf Christensen

d. 7. Oct. 2016

"Bisse rammer på sit femte album på kun halvandet år et nyt, højt niveau. Denne gang i en bevægelse mod forsoning med livet. Fra bidsk til blid. Berøvet til beriget".