Books / nonfiction for children

Holocaust

Del af Tidslinjer

Description


Kronologisk gennemgang af vigtige begivenheder i.f.m. holocaust: Bl.a. Krystalnatten, forskellige dødslejre, deportationer af jøder fra Frankrig og Polen, opstanden i Warszawas ghetto, redningen af Danmarks jøder, Anne Frank og Nürnbergprocessen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2008

By

By

Erik Boas Pedersen

2008

I al sin gru fascinerer emnet stadig og indgår fortløbende i historieundervisningen. Bøger om emnet - også denne - møder derfor bred interesse i skole- og folkebiblioteker blandt unge og voksne og er undervisningsrelevant i 8.-10. kl.

Forfatteren har skrevet en del bøger om historie i nyere tid. Bøgerne i denne serie fokuserer på det tidsmæssige forløb omkring emnet. Denne starter således op med offentliggørelsen af Zions Ældsteråds Protokoller (1903) der, til trods for at de angiveligt var et falskneri, alligevel kom til at udgøre grundlaget for Hitlers og nazisternes syn på jøderne og slutter med holocaust-benægtelserne (2000), illustreret ved retssagen mod forfatteren David Irving. Centralt behandles 1930'ernes og 1940'ernes forfølgelser, deportationer og Endlösung. Her behandles dødslejrene, Anne Frank, redningen af de danske jøder og adskillige andre væsentlige delemner i to-siders opslag med brødtekst, grundlagt på en bestemt dato, tidslinje, krydshenvisninger til andre beslægtede opslag og faktaboks, ofte med centralt citat. Desuden glimrende fotos med civile ofre. Bagest nøglepersoner, ordliste, bøger, internetadresser og fyldigt stikordsregister.

Der findes en del nyere bøger om emnet, der jævnligt efterspørges. Denne adskiller sig fra de øvrige ved at fokusere på det kronologiske forløb.

En glimrende bog, der klart, redeligt og overbevisende dokumenterer sit stofområde på en sober og tankevækkende måde. En bog, der varmt anbefales til at dække et stadigt efterspurgt emne.


The libraries' assessment

d. 28. Mar. 2006

By

By

Karsten Boll

d. 28. Mar. 2006

Endnu en bog om det alvorlige emne, som først og fremmest knyttes til 2. verdenskrig. Den kan bruges til at give et samlet indtryk af de fortrædeligheder, som antisemitismen og intolerance førte til og i den sammenhæng anvendes i faget historie til at udbygge elevernes indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker fra 7. kl. eller som interesselæsning (fra ca. 13 år). Bogen er opdelt i 5 kapitler med en kort intro, der giver baggrunden for antisemitisme. De 4 øvrige afsnit har fokus på perioden fra 1933-1946. Der afsluttes med en tidstavle over væsentlige årstal, en side med ordforklaringer af svingende kvalitet samt stikordsregister. Der er mange beskrivende og barske fotos, der sammen med de mange tekstbokse fint danner helhed i bogen, der iøvrigt er traditionelt opbygget. Teksten er informationsmættet men ellers holdt i et mundret sprog. Der er en del andre titler om emnet Modstand (05/44), I koncentrationslejrene (04/40), begge i samme serie. Derudover I ghettoerne (04/40) og Holocaust (03/32) samt Overlevelse og modstand (01/10) med flere. Denne bog supplerer fint de øvrige titler uden at bringe epokegørende nyt.