I rækken af små pragtudgaver af Homers mindre værker, hymnerne, udkommer den tredje og sidste selvstændige nyoversættelse ved Otto Sten Due ledsaget af Peter Brandes' fortrinlige og kongenialt dystre og mystiske træsnit. Tidligere er udkommet Homers hymne til Hermes og Homers hymne til Apollon. Demeterhymnen handler om Zeus' rov af Demeters smukke datter Persefone, og Demeters tapre kamp for at erobre hende tilbage. Efter 10 dages søgen opsøger hun solguden Helios, som hun anmoder om hjælp. Han kan bare berette at Persefone nu befinder sig i underverden hos den magtfulde Hades, som vil gøre hende til sin dronning, men guderne tøver med at hjælpe hende. Demeter lader som straf afgrøderne visne på markerne for at presse guderne, og de ender med at befri hende - omend kun delvis fra den snu Hades' underverden Due formår endnu engang at give en oldklassisk tekst nyt liv ved sin på en gang loyale og opfindsomme oversættelse og fornøjer sig især med de personkarakteriserende tilnavne, hvor den slanke langbenede Persefone hedder den "smalbensdejlige" og Demeter selv kaldes både den fletningsfagre og den gyldenblondstrålende!.