Books / nonfiction

Homøopati og børn : en praktisk håndbog


Description


Introduktion til homøopatisk behandling af akut syge børn, børn som har feber, mellemørebetændelse, forkølelser eller andre forbigående sygdomme. Korte patienthistorier anskueliggør metoden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lis Pedersen

2007

Tilhængere af homøopatisk medicin med børn vil have glæde af bogen. Desuden vil forældre, der gerne vil have et alternativ til vaccinationsprogrammet få hjælp her.

Forfatterne er klassiske homøopater. Der indledes med en beskrivelse af homøopati - en medicinform, der giver meget få bivirkninger. Den er endnu ikke anerkendt i Danmark, men er meget udbredt i andre europæiske lande. Homøopati kræver at man er helt klar over de symptomer, som indikerer sygdom, både hos voksne og børn. Børn har ofte infektionssygdomme, og det er især til disse, man bruger det homøopatiske husapotek, bl.a. for at undgå den stærke konventionelle medicin. Behandlingen gennemgås for en lang række almene sygdomme: forkølelse, diarre, kolik. I hvert tilfælde beskrives symptomer, medicin og gamle husråd, der også kan benyttes. Der er også forslag til behandling af børnesygdomme som alternativ til vaccinationsprogrammet. Sidst er der bilag med forskning om børn og homøopati, adresser, ordliste, stikords- og medicinregistre. Bogen er ukompliceret at læse, men det kræver omhyggelighed at bruge metoden.

Der har været lidt stilstand omkring homøopati, men nu kommer der igen bøger om emnet. I 2006 udkom Homøopatisk husapotek for børnefamilier, som er mere overfladisk og Lægekunst for krop, sjæl og ånd, som behandler medicinen generelt og filosofisk. Denne bog er et fint tilbud til børnefamilierne.

En velskrevet bog om en klassisk behandlingsform til børn, som er den bedste på markedet pt.