Klaus Høeck har begået en fremragende digtsamling om New York og de hertil knyttede symboler. Det oser af Lucky Strike, Down Town og Budweiser til Baseball. Honeymoon beskriver en rejse til New York og de forestillinger man bærer med sig. Det er både den europæiske beundrer af amerikansk livsstil og den samfunds- og kulturbevidste kritiker, der er draget ud, og denne dobbelthed skaber spændingen i digtene. Flere digte har iblandet amerikansk sprog og slang og alle bærer titler efter nationalsymboler, begreber, bydele og forbrugsgenstande. I baggrunden fornemmer man Beat-generationen af lyrikere fra 50'- og 60'erne, hvor man bl.a. dyrkede jazzikoner som Clifford Brown, som også er nævnt i Høecks bog, i øvrigt sammen med et væld af andre amerikanske kunstnere. Digtene er enkle og sædvanligvis stramt komponeret af Høeck. De er ikke eksperimenterende som tidligere og flere digte kan karakteriseres som prosalyrik. Desuden findes også Haiku-digte og sonetter i samlingen, dog i friere modernistiske udgaver. Digter-jeget finder ikke gud men en kombineret europæisk selvironi og amerikansk selvbevidsthed i "I am proud of my poems/I am proud of my pride/I am proud of it all".