Books / nonfiction for children

Honningbiens flyvetur


Description


Billedbog om honningbiens historie set fra en spejderbis synsvinkel. Vi følger den lille bi på hendes jagt efter nektar og hører om de udfordringer hun skal overvinde. Med faktadel nederst på siderne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. May 2013

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 24. May 2013

Billedbog primært til de 5-8-årige om honningbiens liv i og uden for bistadet. Egnet til højtlæsning, men kan også bruges til faglig læsning i indskolingen. På forsiden ses en flok flyvende honningbier på gul baggrund. Bagsidetekst fortæller kort om indhold.

Hverken forfatter eller illustrator er tidligere udgivet på dansk. Denne faglige billedbog fortæller honningbiens historie set ud fra en af spejderbiernes synsvinkel. Læseren følger den lille bi på hendes jagt efter nektar og hører om de udfordringer hun skal overvinde. Der er både en historie øverst på siderne og en fakta-del nederst på siderne. Sproget er letflydende og egner sig fint til oplæsning og kan selvlæses fra ca. 8 år. Illustrationerne er i varme farver, primært gul, sort, grøn og blå og er med til at fortælle historien om den lille spejderbis dramatiske strabadser.

Der findes ikke mange titler om honningbier til målgruppen, men der findes bl.a. Honningbien, 2002, en fotobilledbog af Valérie Guidoux, der også fortæller om honningbiens liv og arbejde med at indsamle nektar. Den er dog noget mere fakta-præget end denne nye titel.

Interessant billedbog om den lille honningbi, hvori der både fortælles en historie og en masse fakta. Udfylder fint en plads blandt de faglige billedbøger for de største børnehavebørn og indskolingen.



Information and editions