Til læsere af erindringer om holocaust.
Den polske forfatter Tadeusz Borowski (TB) var blandt de første med Auschwitz-erindringer. I hans selvoplevede punktnedslag og episoder ses en sjælden analytisk iagttagelsesevne og et strejf af en slags ironisk galgenhumor både mht. sig selv og omgivelserne. Skildringerne formår på magisk vis at udviske grænserne mellem hverdag og grusomhed og viser et Auschwitz, hvor fangerne arbejder, sover, spiser, bliver forelskede og bytter cigaretter for æg få meter fra krematoriet. At TB alligevel døde af Auschwitz kan næppe overraske. Det fremgår nemlig med al ønskelig tydelighed, at Borowski gennemskuede alle de mekanismer kampen for overlevelse krævede. Prisen for en sådan i form af kynisme var i lejren en nødvendighed, men i tiden derefter sammen med oplevelserne simpelthen for høj for et intellektuelt tænkende menneske. Som blot 29-årig begik TB selvmord i 1951 - tre år efter bogen. Metoden en gasovn synes bestemt ikke tilfældigt valgt!.
Bogen er en af de mere litterære kz-erindringer og kan bedst sammenlignes med den nyligt genudgivne erindringstrilogi af Primo Levi.
Denne i Danmark hidtil oversete "perle" er en af de mest fascinerende kz-erindringer, jeg har læst. Vedkommende ligefrem og lettilgængelig, men alligevel utroligt dybdeborende, litterær og analyserende både mht. metoderne for overlevelsen i lejren og de besynderlige mekanismer, der trods alt skabte menneskelige relationer og en form for hverdag - selv i krematoriets og gaskamrenes skygge.