En gruppe venner mødes på Zoom for at holde en åndeseance. Men aftenen går ikke efter planen, og snart opdager vennerne, at de har sluppet noget mørkt og ukontrollabelt løs. For alle gyserfans over 15 år.
Stemningen er god, da en gruppe venner mødes online på Zoom. De skal holde en åndeseance med en venlig ældre åndemaner, og hvis bare de respekterer åndernes verden, er der ingen risiko forbundet med kontakten til det hinsides. Men stemningen er lidt løssluppen, og inden de ved af det, kommer de til at åbne en portal, som det onde kan manifestere igennem. Nu sidder de i hver deres lejlighed uden mulighed for at hjælpe hinanden. Spørgsmålet er, hvad der lurer i mørket, og om de kan tøjle det.
"Host" er en skøn lille gyser, som finder oplagt inspiration i den globale COVID-19-krise i 2020. I en verden, hvor de fleste sociale aktiviteter er lagt online, har filmen fundet en skøn ramme for sin fortælling. Hele filmen er optaget gennem vennernes webcams, så det føles som om, man selv er med til mødet. Det er en gyser, hvor alle kan være med. For de inkarnerede fans af genren, kan denne film føles for ufarlig, men for det brede flertal vil den være tilstrækkeligt uhyggelig. Filmen varer kun en time, men når at realisere sin fortælling undervejs.
I Ouija kommer en gruppe venner i kontakt med mørkets kræfter, da de leger med et åndebræt.