Emma og Theo er sure over, at deres far har så mange regler. Alle bliver da gladere uden regler, ikke? Sjov billedbog for både piger og drenge mellem 5 og 8 år.
Emma og Theo bor i et stort hus sammen med deres far. Her er kedeligt og stille, for far har så mange regler. Huset skal være rent, man må ikke have gæster og børn må bestemt ikke lave ballade. En dag får børnene nok. Far råber hele tiden "Dette er ikke et hotel", men det er lige nøjagtigt det, Emma og Theo laver. Huset forvandles til Hotel Alt-er-tilladt og gæsterne strømmer ind. Hele huset er på den anden ende og far får en idé. Han indlogerer sig som gæst på Emmas værelse. Både far og de andre gæster vil have både roomservice og lov til at hoppe i møblerne. Børnene har det slet ikke sjovt, og til sidst får de alligevel nok af alt det roderi. Måske har både far og børnene lært noget af Hotel Alt-er-tilladt?.
Sjov historie om et emne, som alle børn kan nikke genkendende til. Hvorfor er det nu, at de voksne vil have så mange regler? Moralen i bogen er, at både børn og voksne må nærme sig hinanden og finde et kompromis, som alle kan leve med. Aron Dijkstra har stået for både tekst og de farverige illustrationer. Illustrationerne åbenbarer et væld af detaljer, der indbyder til videre opdagelse i det store hus.
Den yngste del af målgruppen vil nyde bjørnefar i Hotel BorisDen mystiske gæst af Ryan T. Higgins. Til de ældste børn er Den mystiske gæst af Måns Gahrton et godt budDen yngste del af målgruppen vil nyde bjørnefar i Hotel Boris af Ryan T. Higgins. Til de ældste børn er af Måns Gahrton et godt bud.