Hotspot

"'Happy people living in a sad world', synger Pet Shop Boys på deres nye album, og den kontrast af underfundighed og glæde blandet op med stænk af både syrlighed og crazy/corny indfald opsummerer ganske fint duoens mesterlige 14. udspil, Hot Spot ... på albummets funklende perle, 'Hoping for a Miracle', hvor de kalder på det frelsende mirakel, der skal slå ned som et lyn fra himlen og hive os ud af moradset og kedsomherden - og sende os på en kurs mod penge og berømmelse - og ja, grænseløs kærlighed. Tracket gør det med et hook, der ikke er til at vride ud af hjernen, når du bare har hørt det to en halv gang. Nummeret er et af Pet Shop Boys mest brillante i karriren og viser, at de stadig befinder sig i sangskrivningens premier league ... 'Hot Spot', der er deres bedste album i 10 år".

Read review

"Én stærk sang kan ikke redde Pet Shop Boys' ligegyldige synthcirkus på 'Hotspot' ... De seneste par år har Neil Tennant og Chris Lowe især haft succes med at fusionere deres klassiske, lidt introverte synthpop med nyere udviklinger inden for dancemusik, især med klare indflydelser fra house. Den sammensætning fungerede eminent på den til tider lidt dystre 'Electric' fra 2013 ... House spiller stadig en stor rolle på 'Hotspot'. Men hvor 'Electric' var stemningsfuld, fyldt med spændende teksturer og rig på kløgtig genrefusion, er 'Hotspot' en ynkelig affære, der er mærkbart fattig på substans. Det er et album, hvor de bedre numre er nydelige, men også temmelig ligegyldige - og hvor de værste numre er decideret latterlige".

Read review

"Neil Tennant er fyldt 65, og Pet Shop Boys nået til sit 14. album, hvor han med vanlig kølig distance til verden uden for sine vinduer synger: »I don't wanna go out/I don't wanna go dancing«. Det er jeg ikke overbevist om, at Tennant nogensinde har haft lyst til, selv om han sammen med makkeren Chris Lowe har imiteret natklubbens dansegulv siden 1984 ... Nu siger Tennant, at de højest spenderer formiddagen på den navnkundige berliner-klub Berghain, hvor nattens sidste krigere danser videre, før Tennant og Lowe slentrer ud i byens parker. Det er nogenlunde sådan, 'Hotspot' lyder. Som en vekslen mellem te på klubben til lyden af deres varianter af italo disco og fuglekvidrende romantik. Det sidste skulle de holde sig fra. Det første kan de stadig trække ud af computeren, der kan give mig lyst til at gå ud".

Read review

"Det nye album kommer næppe til at give bandet et kommercielt comeback, men musikken er værdig og ret vellykket. Albummet indeholder også gode, nye partytræffere, som eventuelt kan blandes ind i hitmikset ved kommende koncerter ... Selv om det er effektivt og refrænpumpet, er sanger Neil Tennant dog ikke i overlegen lyrisk topform. Han virker rigelig resigneret i flere numre på det nye udspil, og to ballader fremstår temmelig transparente: velproducerede og følsomt tændte, men uden at matche niveauet fra en albumklassiker som Behaviour' (1990) ... Trods kontant fremdrift og de mange syntetiske kulører er det efterårets dæmpede farver, der træder tydeligst frem på det nye album. Allersmukkest i 'Burning the Heather': en halvakustisk ballade, som er bristefærdig af uforstilt smerte over tidens nådesløse gang. Med skønne harmonier fremtryllet af Chris Lowe og med Neil Tennant i sit es som fornemt artikuleret stilist".

Read review

"I snart 40 år har de beboet planeten Pop. Og selvom sæsonerne skifter, lyder Neil Tennant og Chris Lowe, som de plejer: højenergi og dunkende beats tilsat melankoli. 'Hotspot', Pet Shop Boys' 14. album, kredser om ankomster, afsked, klimatanker og livet, der knager bag pompen og pragten. Men derfor kan sjælen sagtens spille på highhat. Og det gør den. Meget af tiden. Åbneren 'Will O' the Wisp' og 'Hoping for a Miracle' kører på 1980'er-synthesizer-benzin ... 'Happy People' er hittet, hvor der synges om lykkelige mennesker i en trist verden. I 'Wedding in Berlin' runger bryllupsklokker og orgel og fejrer LGBTQ+-bryllypper, men det er en fad afslutning - slet ikke på niveau med popveteranernes vanlige standard".

Read review

"Siden 1981 har Neil Tennant og Chris Lowe stramme og kølige synthpop inspireret så forskellige navne som a-ha, Alphaville, Madonna, La Roux og Coldplay og herhjemme Trentemøller ... Deres fjortende album, »Hotspot«, står i krisens navn. Både fordi de lyder som et band i krise, og fordi klimakrisen har sneget sig ind i tekstuniverset ... Men selv om budskaberne er vigtige, kommer det ofte til at virke lidt søgt (...) Der er simpelthen for langt mellem højdepunkterne på »Hotspot« ... De bedste numre er de pulserende electropop-perler, hvor Pet Shop Boys overgiver sig til groovet og de rødder fra house-og disko, de er formet af ... Men de skal lade være med at forsøge at lave samfundskritisk klimapop eller parodiske dance-numre".

Read review