Hovedet i nakken

KLJ havde spændte nakkemuskler, slog hovedet op i et skab og blev nærmest lammet, med smerter og talebesvær. Lægen diagnosticerede hjernerystelse og påbød ro. Det hjalp ikke. Efter en tid komhun til fysioterapeut og gik her i lang tid. Det gik langsomt frem, men smerterne var der altid, og bevægeligheden blev ikke som før. Senere hos kiropraktoren gik det atter frem, men sin fuldeførlighed får hun aldrig igen. For KLJ har det været en hård tid, af og til mareridtsagtig. Hun førte dagbog, som er grundlaget for bogen. Herved får vi også de psykiske komplikationer med. Hungiver en god karakteristik af, hvordan så lang tids sygdom (i perioder usynlig for andre) indvirker på én selv, på éns omgivelser og på relationerne mellem én selv og de nærmeste. Den sidstehalvdel af bogen er den bedste, der hvor hun har fået tro på fremgang igen. Her er hendes reflektioner almengyldige og hendes overvejelser godt disponeret. Den første del er derimod uklar, rodet,og af og til ubehjælpsomtformuleret. Helhedsindtrykket er imidlertid positivt, og bogen er anvendelig i bibl.sammenhæng, fordi hendes historie har paralleller til den, mange mennesker i krisekommer ud for.

Read the full assessment