Books / fiction for children

Hr. Skæg tæller


Description


Billedbog. Hr. Skæg er vild med tal. Han tæller og lægger sammen og trækker fra med tallene fra 1 til 10. Både med mad og dyr og planeter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2014

By

By

Bo Knudsen

d. 23. Sep. 2014

Billedbog om tal og begreber for de ca. 3-5-årige. Hyggelæsning og tælleri hjemme og i børnehaven.

Hr. Skæg er kendt fra børne-tv, dvd og tidligere bøger. Denne muntre mand med skæg ned til jorden er vild med bogstaver og tal og præsenterer dem på opfindsom vis. Her tæller han til 10, lægger sammen og trækker fra, især med mad og dyr. Han bruger også planeternes placering i solsystemet. Bøgerne om Hr. Skæg har forskellige forfattere og tegnere, men stilen er tilstræbt ens. De sjove farveillustrationer er i en klar, tegneserieagtig streg med let dæmpede farver. Hr. Skæg er kendt af alle børn, men både med og uden forhåndskendskab fungerer bogen til indlæring af tal og begreber.

Blandt utallige bøger om tallene fra 1-10 skiller denne sig ud ved at være sjov og skør. Sjove og skøre er også fx: Vilma kører tur med tallene, 2014, af Inger Tobiasen, Minus og den store verden, 2006, af Svend Nordqvist og Talbogen, 2001, af Jan Lööf. Af tidligere Hr. Skæg-bøger står forfatter for den nogenlunde tilsvarende Skæg med bogstaver, 2010.

Velfungerende bog om tallene fra 1 til 10 og plus og minus med udfordringer til både nybegyndere og "let øvede". At bruge planeternes placering i solsystemet synes jeg fx er interessant. Bogen fungerer også uden forhåndskendskab til Hr. Skæg fra tv.