Books / fiction for children / billedbøger

Hr. Ulv og den kæmpestore kålroe


Description


Billedbog. I haven har hr. Ulv en kæmpestor kålroe, som han ikke selv kan hale op. En forhekset prins i frøskikkelse, får hr. Ulv med på at finde en kyssende prinsesse, mod at hjælpe med at hale roen op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2004

By

By

Lars Aagaard

d. 1. July 2004

Drabelig og meget vel fortalt historie af Jan Fearnley, hentet fra samme skuffe som Hr. Ulfsen holder fødselsdagsfest for Lillebjørn fra 2002. Der er fest og farver i tegninger såvel som i historien og afviklingen af den. Kålroe-biksemad lyder ikke som ulve-mad, men det synes hr. Ulv, som har en kæmpe stor roe i sin have - for stor til at han selv kan hale den op. En forhekset prins, p.t. i frøskikkelse, får Hr. Ulv med på at finde en kyssende prinsesse - mod at love hjælp til at hale roen op. Den således fremskaffede prins er imidlertid spild af gode kys, arrogant som han er, lige så arrogant som de to prinsesser, der ikke ville kysse. Så Hr. Ulv guffer de onde i sig, drager af med den sjove og gode prinsesse og går i lag med kålroe-biksemaden, endda en ekstra stor portion. Hr. Ulvs guide til kongelig etikette, som dækker forsatsbladene, er et sandt pragtgalleri af gode og nyttige råd for en ulv, som er under opstigning i samfundet. I hvert fald bærer han en velfortjenet kongekrone på det bageste forsatsblad. Jeg kender mange 5-årige som vil tage sådan en historie til sig med begær, og lige så mange på 6, 7, 8 og 9 år. Det er historiefortælling med udblik og humor, som man ikke kan få for meget af.



Information and editions