Games / computergames

Hugo - den forsvundne kæmpe


Description


Platformspil. Hugo må på jagt efter den store stormtrold, der uheldigvis er forsvundet. Hugo må bruge alle de nye evner, som han har lært på troldeakademiet. Han kan forvandle sig til ild, luft og sten, så han kan passere alle de forhindringer som er i vejen for ham. Noget tyder på, at det er de lumske skyggenisser, der er på spil.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2010

By

By

Finn Christiansen

d. 14. Oct. 2010

Nintendo DS. Platformspil med Hugo i hovedrollen. Målgruppen er børn fra 6 år og et par år frem. Indenfor den aldersgruppe opfattes Hugo nuttet fremfor lettere irriterende og sværhedsgraden passer. Spillet er på dansk - hvad angår både manual, tekst og tale i spillet. Fornemt. PEGI: 3.

I dette traditionelle platformspil er Hugo på jagt efter den store stormtrold, der uheldigvis er forsvundet. Hugo må bruge de nye evner, som han har lært på troldeakademiet. Han kan forvandle sig til ild (som kan brænde træ-forhindringer væk), luft (som kan svæve/hoppe meget højt) og sten (som kan smadre andre sten og rulle ind i små huller). Spillet består af 4 verdener, troldeskoven, vulkanen, gletscheren og skyggenissernes huler - og hver verden afsluttes med en boss-kamp, som godt kan være en rigelig mundfuld for målgruppens mindste. Undervejs skal der hoppes på platforme og klares små opgaver - fx regneopgaver, hvor de mindste igen behøver lidt assistance fra en voksen indimellem. Spillet er nemt at gå til og har en overskuelig længde. Grafik og lyd fungerer fint og de to skærme er udnyttet godt.

Krea Medie har efterhånden lavet en del DS-spil for børn. Dette er det første med Hugo og samtidig det første rendyrkede platformspil. Eventyr-universet er et godt valg og der passer Hugo egentlig ret godt ind.

Et solidt og hyggeligt spil for de 6 til 8 årige. Platformgenren bliver absolut ikke revolutioneret, men mindre kan også sagtens gøre det. Fin underholdning for målgruppen.