Hugo og falskmøntneren

De 13-årige venner Hugo og Bent og klassens stille dreng Arne har sommerferie og planlægger at holde fest Sankt Hans-aften med øl og spiritus og det hele. For at skaffe penge samler de (med senere fatale følger) penge ind i byens velhaverkvarter under foregivende af, at pengene skal gå til nye fodbolde til den lokale klub. De får rent faktisk samlet noget ind, men deres fest ender i en katastrofe, ligesom stor set alt hvad de kaster sig over i ferien. Det hele kulminerer med, at de spærrer deres kommende klasselærer inde i den tro, at han er falskmøntner. Alt ender dog i fryd og gammen i denne humoristiske "halv-krimi". Som i nogle af forfatterens tidligere bøger, som f.eks. Delfinen (98/32) og Slottet (96/21), er det skildringen af drengenes baggrund og deres kammeratskab og indbyrdes forhold, der står stærkest. Portrætterne af hovedpersonerne virker således ganske overbevisende, mens der er en god portion folkekomedie over bogens voksne bipersoner. Dialogen er mundret og ganske rap, og bidrager sammen med ironien og sarkasmen i drengenes indbyrdes forhold til at skabe en humoristisk grundtone. Alt i alt en ganske sjov drengebog for de 12/13-årige.

Read the full assessment

Ud fra både titel og forside forventer man nok en historie i velkendt børnekrimi-stil, men det er en ganske anden tradition Dalsgaard Svendsen tager fat på i sin nye bog. Det er den humoristiske (drenge-)fortælling fra hverdagens fristelser, uretfærdigheder og misforståelser, kort sagt pubertetens glæder og forbandelser med kammerater, skole, forældre og andre af livets lyksaligheder. Det er en bog, som henvender sig til mellemtrinnets læsere, skrevet i et ungdommeligt sprog med masser af slang, som godt nok rammer tiden, men som til tider også synes at fylde så meget, at det kommer til at virke lidt søgt. Det er blevet sommerferie, og for Hugo overskygger to problemer alt andet, hvordan undgår han at komme til at arbejde på sin fars værksted og hvordan får han og de to venner Bent og Arne penge til at drikke sig fulde Sankthans-aften i familiens kolonihavehus. Opfindsomheden er stor, men udløser desværre flere næsten uoverkommelige vanskeligheder. Personerne virker meget stereotype, men fungerer trods alt udmærket ud fra den valgte sammenhæng. At falskmøntneren viser sig at være ligeså falsk som de penge der er i omløb kommer absolut ikke til at afholde målgruppen fra at lade sig underholde. Hugo og falskmøtneren skal nok blive læst.

Read the full assessment