"'Humanicide' byder på stilet og strømlinet thrash, som man kender det med skarpe riff, lirede soli, en aggressiv rytmesektion, masser af breaks og en Mark Oseguda i vanligt god form i front ... Det er nu engang den stilrene thrash, Death Angel excellerer i, men på album kunne man godt ønske sig mere. Noget andet er det til gengæld live, hvor de kan vise sig i hæsblæsende storform, som da de for fire år siden spillede en af de bedste og svedigste thrashkoncerter, jeg til dags dato har set på KB18 i København. Hvis de leverer bare halvt så godt, når de besøger Aalborg Rock og Metal Festival om en lille uge, så har Jylland så sandelig noget at se frem til".