P.V.H. er naturlyriker og erotisk digter - foruden religiøs digter. Yndere af traditionel lyrik vil værdsætte hans digte. De fleste er urimede, men ellers traditionelle i formen.
Bogen indeholder digte og kortprosa fra 1993 til i dag. Teksterne har dog ikke været publicerede før nu. Nogle tekster er oprindeligt skrevet for næsten 20 år siden, men er taget frem igen og i nogle tilfælde (måske) pudset af. I samlingen findes digte og kortprosa, som ligner P.V.H.s tekster fra andre samlinger. Man fanges ind af digtenes stemninger. Der er ofte tale om naturlyrik, hvor især årstidernes skiften har en bærende betydning. Centralt i digtene er erotikken og kristendommen, der går hånd i hånd hos P.V.H. Han har sit helt eget mytiske univers, der er befolket af veninder, nisser, digtere og ellers rummer elementer som landet, naturen og vejret. Nogle af digtene er storbydigte fra Berlin. Digtene er en hyldest til dagligdagen og det enkle liv. Digtene vidner om en insisteren på at være lykkelig, trods digterens skrøbelige sind. Måske er netop denne skrøbelighed digtenes styrke, måske er den af og til deres svaghed. Mellem digtene er der nogle steder forklaringer på deres tilblivelse.
P.V.H. har flere digtsamlinger bag sig. I 2010 kom Peters jul. Jeg tænker på den unge Frank Jæger, når jeg læser digtene, idet så mange elementer fra Jægers digte også findes hos P.V.H. Han benytter visse steder gammel retskrivning.
Jeg fanges af stemningen og universet i teksterne, og venter på fornyelsen.