Books / nonfiction for children / biografier

Hun valgte døden : beretningen om syv års mareridt med nervøs spisevægring


Description


En mors beretning om en periode på syv år, som var præget af datteren Catherines (1962-1984) alvorlige anoreksi.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 1996

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 15. Apr. 1996

Originaludgaven til dette nye bind i serien Virkelighedens verden stammer helt tilbage fra 1986. Maureen Dunbar fortæller om de sidste 7 år af sin datters liv. Catherine døde som følge af nervøs spisevægring i en alder af 22 år. Det hele startede, da Catherine var 15 år, og lærerne på hendes kostskole var bekymrede for, at hun tilsyneladende ikke spiste noget. Hun fik stillet diagnosen anorexia nervosa, og nu fulgte 7 år med talrige indlæggelser på sygehuse, tvangsfodring, behandling af læger og psykiatere, ædeflip med efterfølgende opkastninger og op- og nedture for hende og familien. Selv om Catherine i perioder levede et nogenlunde normalt liv med en enorm energi, var hun aldrig rigtig lykkelig. For familien var det selvfølgelig en frygtelig tid, især moderen var meget plaget af skyldfølelse. Bogen indeholder uddrag af Catherines dagbog, hvor hun hele tiden fokuserer på mad og vægt. Det er alt sammen noget, vi kender fra de mange andre bøger om sygdommen, og i forhold til dem, er her ikke noget nyt. Selve bogen er en meget ærlig og modig beskrivelse fra moderens side, hvor et af de helt store spørgsmål, som nok ikke lader sig entydigt besvare, er hvorfor? Bogen er meget let læst.


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 1996

By

By

Mogens Bille (skole)

d. 15. Apr. 1996

Titlen dækker over en autentisk beretning om en ung, anoreksiramt kvinde - Catherine. Forfatteren er Catherines moder, som beskriver de syv år med datterens sygdom - fra Catherine er 15 år, til hun som 22-årig dør. Indimellem taler Catherine selv gennem sin dagbog, men ellers ligger fortællersynsvinklen hos moderen med et kortere efterskrift af Catherines fader og broder. Læseren bliver bragt ind i en engelsk familie af konservativ observans, som præges af en tyrannisk fader og dennes personlige og forretningsmæssige kriser. Gennem beskrivelsen af hele familiemønstret i familien Dunbar får man et udmærket indtryk af nogle af de bagvedliggende årsager til Catherines spisevægring. Men trods de kun 130 sider har den meget personlige skildring en tendens til at forekomme langtrukken i beskrivelsen af sygdomsforløbet. I virkeligheden forekommer den mest oplagte målgruppe mig at være forældregenerationen snarere end skolebibliotekets lånere. Bogen har fortrinsvis faglitterær karakter og kan evt. anvendes i et emnesæt. Den kan selvlæses fra 8.klasse og indgår iøvrigt i en serie med titlen Virkelighedens verden.