Fin historie om krig, mod, venskab og om båndet mellem en dreng og en hund. En spændende historie for alle fra 11 år.
1. verdenskrig raser i Frankrig og Billy vil med til fronten. Han er kun 15 år, men lyver sig ældre, og det lykkes ham at blive optaget som rekrut. Billy bliver straks sendt afsted mod skyttegravene i Frankrig sammen med sit kompagni. Undervejs finder han en afkræftet hundehvalp i en lade. Han tager den med, og den viser sig at få stor betydning, både for Billy og for hele kompagniet.
Bogen er velskrevet og let at læse. Der er meget dialog og fine beskrivelser af venskab og loyalitet. Det hårde liv i skyttegravene bliver beskrevet uden at det bliver for udpenslet. Gary Blythes stemningsfulde sort-hvide tegninger understøtter historien, og indsatte breve fra og til Billys mor giver et skær af realisme.
KrigerbarnetWarhorse indeholder også skildringer fra livet i skyttegravene og Warhorse handler om dyr i krigKrigerbarnet indeholder også skildringer fra livet i skyttegravene og handler om dyr i krig.