Books / nonfiction for children

Hunde


Description


Billedbog. Bulldoggen Billy gennemgår fjorten hunderacer og giver sjove og faktuelle svar på spørgsmål om hunde, f.eks om hvorfor hunde gør, knurrer og logrer med halen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2013

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 21. Feb. 2013

En billedbog om hunde til brug med og for børn fra 4 år, der er interesserede i hunde.

Over 14 opslag stilles spørgsmål om hunde. Der stilles spørgsmål, som fx Hvorfor gør hunde? og hvorfor knurrer hunde? Der er i hvert opslag tre lidt sjove svar samt et lidt længere faktuelt, mærket med vignet af en buldog. Der er en stor illustration, der fylder 1 side eller strækker sig over begge sider samt nogle mindre vignet-lignende illustrationer. Illustrationerne er lavet med heldækkende farvekridt med tykke konturstreger, og billederne farvelagt med klare farver, baggrundene er store og ensfarvede flader i forskellige toner. Det er især farven brun, der præger siderne, som fx baggrunde, i forskellige toninger. Nederst til venstre på hvert opslag er der desuden ca. 10-15 linjer om den hund, der er på det store billede, fx puddel, chihuahua og collie. Teksten er forklarende, beskrivende og virker velegnet til at besvare mange børns spørgsmål omkring hunde. Teksten på siderne er i forskellige satser, alt efter hvilken af de fire typer tekst, det er i bogen. Omslag og bagsidetekst repræsenterer fint bogens indhold.

Forfatter og illustrator har udgivet en lignende bog om dyr: Hvorfor?, 2007, der stiller og svarer på en række spørgsmål om forskellige dyr, og denne ligner på udstyr og i opbygning. Vi har desuden et par andre fagbilledbøger om hunde, fx: Der findes hunde, 2011.

En billedbog om hunde der svarer på en række oplagte spørgsmål om hunde, og kort præsenterer 14 forskellige hunderacer.



Information and editions