Books / fiction for children / dyrefortællinger

Hunden der troede den var en isbjørn


Description


Den lille slædehund vil ud på eventyr og stikker af fra sin flok. Han vil opleve friheden og leve som en isbjørn. Han fanger en sæl, møder en flok rensdyr og må kæmpe på liv og død med en ung hanbjørn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2017

By

By

Dorthe Grønbæk

d. 16. Oct. 2017

Den lille slædehund har en vildskab i sig og ønsker at leve som isbjørn. En fortælling om at vokse op og gøre sig fri. Højtlæsning fra 6 år.

Den lille nye slædehundehvalp vil ikke slide og slæbe for menneskene, og derfor stikker den af fra sin mor og sin flok for at komme ud på eventyr. På isen møder den en gammel isbjørn, som oplærer den lille hvalp i at leve, sådan som isbjørne gør. De fanger en sæl, møder en flok rensdyr og må kæmpe på liv og død med en ung hanbjørn. Historien er inspireret af grønlandsk historiefortælling. Emil Blichfeldt har skrevet flere børnebøger, og denne er skrevet sammen med hans datter. De har også skrevet Dragepigen for enden af regnbuen. Illustrator er ny.

En skøn historie med noget på hjertet, fortalt med varme og lidt humor. Den handler om at vokse op og finde sin identitet, men også om sorg, om at hjælpe hinanden og være en del af et fællesskab. Bogens sprog er præcist og klart. Selve teksten er omfattende, og derfor er den bedst egnet til de ældste billedbogslæsere. Illustrationerne er meget udtryksfulde og understøtter historien godt. De bidrager med en stemningen af det vinterkolde Grønland og den smukke natur.

Slædehundenes sukForvandlingsmusen handler om en slædehund, som drager ud i den grønlandske natur, for at finde svar på noget hans forældre ikke kan svare på. I Forvandlingsmusen er det en lille mus, som skal finde sin helt egen identitet blandt de mange dyr i zooSlædehundenes suk handler om en slædehund, som drager ud i den grønlandske natur, for at finde svar på noget hans forældre ikke kan svare på. I er det en lille mus, som skal finde sin helt egen identitet blandt de mange dyr i zoo.