Books / nonfiction

Hunden, mennesket og relationen


Description


Om hundes adfærd og mulige årsager til problemer. Med præsentation af redskaber til at forebygge, analysere og ændre problemadfærd hos hunde. Blandt andet ved hjælp af illustrative skemaer og konkrete spørgsmål viser forfatteren hvordan man kan se bag om problemerne og finde årsagen i stedet for at symptombehandle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 2008

By

By

Knud Weile

d. 6. Oct. 2008

En hundebog med forfatterens studier af relationerne mellem hund og menneske og hendes praktiske erfaringer med behandlingen af problemhunde og deres mennesker. For hundeejere der gerne vil forstå deres hund og går ind for bløde opdragelsesmetoder.

I en meget ordrig og teoretiserende tekst fremlægger den svenske etolog og hundespecialist sine tanker om vores syn på hunde. Hun beskriver meget detaljeret hundens psyke og baggrund, hun lægger op til refleksion hos læseren og kommer endelig med forslag til socialisering og træning af hunde med etisk acceptable metoder uden brug af straf og tvang. Forfatterens udgangspunkt og metoder er præget af selvanalyse, respekt for hundens forudsætninger og krav til hundeejeren om ansvarstagen og ydmyghed i træningsarbejdet.

I den store mængde af hundebøger markerer den svenske hundespecialist sig som en konsekvent fortaler for brugen af bløde psykologiske metoder i vore relationer til hunden, og hun tager afstand fra de hurtige, forenklede og ofte ret håndfaste træningsvejledninger, der er flest af.

En noget teoretisk men fin skildring af forholdet mellem hund og menneske for hundeejere, der går ind for bløde opdragelsesmetoder og virkelig vil forstå deres hunds psyke og forudsætninger.