En hyggelig og hurtigt læst bog for piger mellem 9 og 11 om dyr og venskab. Bogen er første del i serie, og den dramatiske forside siger måske mere gys og dramatik, end indholdet reelt berettiger til.
Bogen er engelsk, og forfatteren er ikke tidligere oversat til dansk. Vi er i den lille by Hestekilde et sted i England. Amalie er flyttet til byen med sin mor, og som en trøst for det, hun føler som en deportation, må hun begynde til ridning. På rideskolen lærer hun ejernes datter at kende. Først er deres forhold lidt tøvende, men da de finder en nødstedt hundehvalp under en ridetur, ryster oplevelsen dem så meget sammen, at de er klar til nye eventyr og redningsaktioner for deres fælles lidenskab: dyr i fare. Bogen er sat med de for målgruppen så elskede store typer, teksten er brudt af s/h vignetter og stregtegninger i en sød men også lidt anonym stil, og det flydende sprog og et mix af en handling med gang i, dyr og beskrivelsen af et venskab under opsejling får hurtigt læseren gennem bogen.
Siri Sponts Jeg dør uden dyr (12/33) beskæftiger sig også med dyretemaet, men bogen her finder mange ligesindede mellem heste- og tøsebøgerne generelt.
En hurtigt læst og hyggelig bog med tilpas spænding, mulighed for identifikation og skruet sammen, så det lige var en bog, jeg kunne have brugt her i sommer til de piger, der læser så godt, at de gerne vil have noget, der ligner en rigtig bog, uden den er alt for svær.