Books / nonfiction for children


Description


Elevopgaver og lærervejledning på www.jeglæser.dk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Mar. 2011

By

By

Inge Lykke

d. 15. Mar. 2011

Frilæsningsbog for børn fra 8-10 år. Bogen kan også bruges i et fagligt læsekursus. Der er elevopgaver og lærervejledning på www.jeglæser.dk.

Forsidens billede af en hundehvalp kan få ethvert barnehjerte til at smelte. Turbineforlagets flotte farverige layout og opbygning, som kendes fra tidligere udgaver i serien, holder også i denne bog. Alle hunde nedstammer fra ulven. Langt tilbage i tiden blev hund og menneske tæt knyttet til hinanden. Hunden var nyttig for den kunne holde vagt, være trækdyr og fange rotter og mus. Desuden er hunden god til at forstå mennesker. Hundens veludviklede lugtesans og høresans beskrives, og hundes kropssprog og lyde forklares: Når den er glad, vred, bange, og hvordan den siger goddag. Desuden indskærpes det, at hunden er et flokdyr, og har vi en hund derhjemme, er familien hundens flok. Har vi ikke tid til at give den mad, lege, gå tur og snakke med den hver dag, så skal vi ikke anskaffe os en hund. Derudover er der opslag om jagthunde, hunde til blinde og politihunde.

Af hundebøger på letlæsninghylden, har vi Hunde i serien Små fakta og Hund i serien Mine kæledyr, men de er 6-7 år gamle, så der er rigelig plads til denne fine nye bog om hunde.

Med en lix på kun 13 fortælles der om mange relevante egenskaber ved hunde. Især fortælles der en del om almindelige samværsformer med familiehunden, og det er den de fleste børn møder. Meget fin bog, som varmt kan anbefales.