Bogen henvender sig til de mange, der de senere år er kommet til at holde af den historiske genre.
Forfatteren har nu udgivet 5 historiske romaner, senest Bernardos skrin, der foregår i 1200-tallets Frankrig. Alle factsmættede om fx både musik og kunst, og i denne oplever vi et eksempel på renæssancens italienske bystat. Hovedfiguren er Margrethe, enerådig ung enke et sted på Sjælland, herremanden er hendes bror, men hvad værre er: præsten er hendes elsker. Hun må bl.a. derfor ud af landsbyen og drage med et pilgrimsfølge og ender med at slå sig ned nogle år i Milano, hvor hun ansættes som amme ved fyrstindens hof. Det bliver en fascinerende beretning om hverdagslivets kultur, hun oplever her som hjemme i den danske provins folks angst for mørkets magter. Fyrstinden får et sæt tarokkort, og to af de mest uheldssvangre lander i Margrethes besiddelse. Nu skifter den ellers så venlige og farverige historie til at blive en gyser om manipulation, uvidenhed og den hadske selvtilstrækkelighed, som heller ikke er ukendt idag.
Bogen har samme fortællemæssige kvalitet som forfatterens forrige, her er ikke dybe portrætter men en velfortalt og rigt ornamenteret handling.
Det er ingen hyggehistorie, det er en sort renæssancegyser inspireret af myterne om tarokkortenes destruktive magi. Og det er også en forfatter, der fortjener mere opmærksomhed som modvægt til alle de kendte.