Globaliseringen går hånd i hånd med liberale tanker om verdens udvikling, og det er netop med dette udgangspunkt, at forfatteren beskriver hvorledes vi skal forholde os til de udfordringer globaliseringen giver os i dag. Det er en aktuel og overbevisende debatbog, som med et ligefremt sprog og konkret i sin argumentation kommer rundt om mange af de problemstillinger globaliseringen rejser, og som supplerer meget af den øvrige litteratur om emnet. Her er eksempler på hvordan globaliseringen på mange områder er en naturlig del af enhver danskers dagligdag, hvorledes forvirring og utryghed er kædet sammen med den teknologiske udvikling, og at modstand mod globalisering ikke kun kommer fra diverse græsrodsbevægelser, men også fra store kapitalstærke virksomheder, som ser en trussel mod deres dominans efterhånden som markedet bliver mere frit. Bogen rummer også kommentarer til enkelte partiers holdning til globalisering. Bogen rummer ingen skyts til modstandere af den nuværende udvikling, og som sådan vil den derfor måske fremstå unuanceret og enøjet, men det kan en debatbog ikke klandres for. Vil kunne bruges på mange niveauer af samfunds- og politisk interesserede.