Books / fiction for children

Huset i skoven


Description


Billedbog. To små grise, en bjørn og en elg uden hjem, får hjælp af bæverne til at bygge et nyt stort hus, hvor de kan bo sammen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. June 2011

By

By

Inger Søndergaard

d. 15. June 2011

Sød billedbog om dyrene i skoven i en klassisk engelsk stil, der fortæller en lille historie om dyr, som helt ufarligt appellerer til børn fra 3-7 år.

Handlingen er enkel og klassisk. Problemerne er små og alt ender godt til slut. To små grise fra skoven bliver hjemløse efter en bjørn og en elg ved et uheld kommer til at ødelægge deres huler. Bæverne hjælper dem som tømrer med at bygge et stort flot hus, hvor de alle fire flytter ind. Teksten er kortfattet, og det er i de dejlige billeder historien fortælles. Forfatteren har kun en enkelt titel bag sig Troldmandens lærling, 1989, men har illustreret flere klassiske børnebøger bl.a. Grahames Vinden i piletræerne. Illustrationerne er smukke i skovens farver, de spejler sig i tekstens lethed og skaber stemning og liv.

Billedbogen er traditionel og lidt gammeldags. Tegnestilen minder i stil mest om Bill Peets og Maurice Sendak, hvis bøger jo efterhånden er en del år gamle, men trods sammenligningen fx med Lille Bjørn bøgerne illustreret af Sendak i 1960'erne, levner jeg ikke denne titel samme udødelighed.

En hyggelig billedbog, som børn fra 3 år og deres voksne vil have det rigtigt rart med.



Information and editions