Til alle, der holder af personlige historiske romaner kommer her 7. bog med fortællinger om forfatterens forfædre. Denne gang er det tipoldefaderens datter Julie, der er omdrejningspunktet - et kvindeliv levet stort set uden vidnesbyrd, men med sin egen stille berettigelse.
Violinmager Lars Olsens yngste datter, Julie Hoem, bliver født i 1836 og dør som 75-årig på et aldershjem i Bergen. Julies liv er stort set udokumenteret, og ved sin død efterlader hun sig hverken slægtninge, ejendele eller skriftlige vidnesbyrd om sin historie. Når forfatteren alligevel føler en trang til at skrive hendes tilværelse frem, er det på grund af den selvstændighed og vilje, hun tidligt udviser; en vilje, der fører hende til Bergens fineste familier som husjomfru og æret medlem af husholdningen. Desværre forhindrer hendes stærke ønske om egen frihed hende også i at finde kærligheden og sin egen familie.
Rolig og realistisk historisk roman om et kvindeliv fra en tid, hvor klasseforskelle og forskellige livsvilkår satte et tydeligt præg på et levet liv. Fortælleren tager læseren med på kortlægningen af Julies liv ud fra de små spor, hun har efterladt sig, og han er til stadighed synlig i fortællingen. En lidt ujævn oversættelse med en del slåfejl forstyrrer det poetiske sprog, men alt i alt er det en fin og lavmælt kvindeskildring.
Udover forfatterens egne biografiske titler kan Som boblerne i bækken også nævnes som et fint kvindeportræt.