Books / nonfiction / legebøger

Hva' ska' vi lege?


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Nov. 2004

By

By

Lars Aagaard

d. 9. Nov. 2004

Pædagog og mor Helle Lindahl videregiver her sin viden i en bog, som jeg får lyst til at forære alle ny forældre: det er simpelthen en manual til det at have børn. Til forskel fra de fleste andre lege-bøger, så er her barnet, dets udvikling og dets behov i centrum, og tilmed på en kort, klar, enkel og velargumenteret måde, som vil tiltale unge forældre. Indholdet falder i to dele: først en nøgtern gennemgang af det 0-6- årige barns udvikling med nyttige oversigter, som kan tjene til at stemme forventninger og justere adfærd hos de voksne. Motorik, sprog, kommunikation og kreativitet. Anden del er en beskrivelse af 200 lege i 20 kategorier ud fra alder og udvikling. Babylege, kreative lege, gætte- og huskelege, sange og bevægelege, historier, rim og remser, boldlege, fødselsdagslege, om udviklende legetøj og lidt om computerspil, alt i fornuftens klare lys. Der er tale om enkle aktiviteter i hverdagsomgivelser, alle kan virkelig være med og samtidig forstå sin rolle i barnets liv, nemlig at understøtte udviklingen af færdigheder gennem leg og kreativitet. Af ydre er bogen smukt, åbent og frem for alt logisk sat op, meget fortælles gennem et sandt kup af en fotografisk side, tydeligvis Helle Lindahls egen familie og venner, meget nutidigt, meget nøgternt og virkelig smukt. Dertil børnetegninger og få uhøjtidelige skabeloner. Register. Afsnittet om Børn og bøger på side 87 rummer hvad jeg selv ville stille med over for en flok forældre. Tidstypisk handler halvdelen af afsnittet om at lave sine egne billedbøger Alt i alt fremragende!.


Politiken

d. 20. Nov. 2004

By

By

Annemette Grundtvig

d. 20. Nov. 2004