Books / fiction for children

Hvad er en ridder uden sin hest?


Description


Billedbog. Væbner Karl og hans hest Rapfod skal i kamp mod den onde grev Lusk. Som en anden ridder har Karl rustning på, men det har Rapfod ikke og da en pil rammer den i bagdelen, får hesten en vældig god ide.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 2010

By

By

Merete Flensted Laustsen

d. 19. Jan. 2010

Billedbog mest til små riddere fra 3 år.

Martine Bourre er kendt fra flere billedbøger på dansk. Senest Enhjørningen fra 2006, hvor hun også som her, både er illustrator og forfatter. I denne klassiske ridderfortælling i bedste eventyrstil, hører vi om væbner Karl og hans hest Rapfod, der skal i kamp mod den onde grev Lusk. Som en anden ridder har Karl rustning på, men det har Rapfod ikke, og da en pil rammer den i bagdelen, får hesten en vældig god ide. Teksten er læsevenlig og det er anderledes, at synsvinklen er ridderens hest. Illustrationerne er med lune og humor og holdt i varme jordfarver med strejf af blåt, grønt og guld. Bourre laver fantastiske heste, der sender tanker tilbage til Thelwells rideakademi, men er meget større. Generelt er både riddere og heste tegnet i runde og bløde former, og de fleste illustrationer fylder et dobbeltopslag. Det giver saft og kraft til billedsiden, at hestene er i fokus, både i tekst og billede. Bagest er der ordforklaring på forskellige ridderbegreber.

Der findes adskillige billedbøger om riddere og livet som ridder i middelalderen, men det er nyt, at synsvinklen mest ligger hos krigshesten.

Denne lune billedbog om hesten Rapfods gode idé om, at krigsheste også behøver beskyttelse i kamp, er en fin tilføjelse til riddergenren og kan bestemt anbefales.