Spændende og velskrevet bog om 11-årige Mimi, som er flyttet til en ny by sammen med sin far. For 9-12 år, nok især piger.
11-årige Mimi er flyttet til en ny by sammen med sin far, fordi moren har fået en ny kæreste. Moren skriver breve til Mimi og vil gerne se hende, men Mimi vil ikke længere have kontakt til sin mor, fordi hun er såret over, at hun forlod dem. Mimi er glad for at bo det nye sted, og hun har også fået en ny veninde og en hund. I opgangen bor en ældre mand, der hedder Ole, som Mimi og faren er blevet gode venner med, men Mimi kan mærke, at Ole bærer på en hemmelighed. Forfatteren Boline Skovly har ikke udgivet andre bøger end denne.
En rigtig fin fortælling om familieliv og venskab - også når det hele ikke er så nemt. Bogen er rigtig spændende hele vejen igennem, fordi man i starten hører, at Mimi bliver hentet af politiet midt i skoletiden, men man finder først ud af årsagen tilsidst. Det er nu knap så dramatisk, som det umiddelbart lyder. Bogen er skrevet i et nutidigt sprog og er lettilgængelig, med stor skrift og opdelt i korte kapitler. Den farverige forside med Mimi og hendes hund er meget indbydende.
Der findes mange andre bøger om at være skilsmissebarn, fx Mig og min papfamilieTo plus to er Koko og To plus to er KokoDer findes mange andre bøger om at være skilsmissebarn, fx Mig og min papfamilie og .