Fire små charmerende pegebøger, med hver deres emne. Fælles for alle bøgerne er deres specielle facon, bøgerne er runde og "skåret" i felter, så hvert opslag træder tydeligt frem. Bøgerne har tykke papsider. Hvor er min mor? fortæller om en række vilde dyr og deres unger. Hvor bor dyrene? viser eksempler på hvordan dyr bor, og hvad de spiser. Hvor kommer maden fra? tager fat på emnet, hvor vores mad kommer fra. Er det fra dyr, træer eller jorden? Den sidste bog Hvad laver maskinerne? viser eksempler på forskellige maskiner, så som en ambulance, fly, bus og skib. Sussi Bech står for de enkelte, levende og farveglade illustrationer, tegnet i en klar, tydelig streg i stærke farver. Illustratoren er kendt fra mange udgivelser i børnebogsverdenen. Bl.a. fra tegneserien Nofret og fra flere billedbøger om Kaj og Andrea. Teksten er kort, og kommer med mange gode oplysninger. Bøgerne kan bruges både som "kiggebog", men også som en lidt mere lærerig bog, der vil kunne give en god dialog barn og voksen imellem. Fra 2-3 år.