Books / fiction for children / pegebøger

Hvad skal vi fejre? : den store bog om højtider og fester


Description


Indbydende papbog, der introducerer en række af årets forskellige slags fester og helligdage for 1,5-4-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Aug. 2023

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 25. Aug. 2023

Indbydende papbog, der introducerer en række af årets forskellige slags fester og helligdage for 1,5-4-årige.

Papbog med illustrationer, der præsenterer henholdsvis karneval, fødselsdag, påske, halloween, bryllup og jul. Hvert opslag er opdelt i to dele. Én, hvor de forskellige ting, der typisk indgår som en del af den pågældende fejring - fx bryllupskage, brudebuket og vielsesringe til brylluppet - er illustreret enkeltstående, samt én, hvor alle tingene sættes i perspektiv i en stor illustration, sammen med bogens hovedpersoner, katten Pelle og bjørnen Vera. En kort tekst sætter scenen, og der stilles spørgsmål, fx "Hvad har Vera på hovedet?" og "Hvad har bruden i hånden?" På forreste opslag præsenteres Pelle og Vera, og bagerst findes en del af de ting, vi har mødt rundt om på siderne, inddelt i farver.

Fin og farvestrålende, stor papbog udført i kraftigt, lamineret pap. Her er masser for de små at gå på opdagelse i og øve sprog med. De forskellige ting er vellignende og nemme at finde, og spørgsmålene lægger fint op til snak om hvad der sker rundt på siderne. Dog er der enkelte ting, fx et kamera og en ghettoblaster, der nok umiddelbart vil være ukendte for flere småbørn.

Fra samme forfatter findes også Hvad kan du se?Året rundt med Pelle & Ronja, der har en lignende opbygning, og viser ting fra det lille barns hverdag, fx dyr, mad og fartøjer. I Året rundt med Pelle & Ronja kan man lære om 30 forskellige danske højtider og traditionerFra samme forfatter findes også Hvad kan du se?, der har en lignende opbygning, og viser ting fra det lille barns hverdag, fx dyr, mad og fartøjer. I kan man lære om 30 forskellige danske højtider og traditioner.