Digtsamlingen er et efterårslangdigt, der kredser om emner som natur og tvivl. For læsere af nyere dansk lyrik.
Rasmus Nikolajsens (f. 1977) niende bogudgivelse, er et efterårslangdigt der især er tematiseret ved naturen som metafor for livets gang med op- og nedture, tvivl, valg og fravalg. Vi kommer langt ind i forfatterens følelsesliv, hvor han fortæller om oplevelser og hændelser, der har fået stor betydning for hans eget liv. Eksempelvis fortælles om bearbejdelsen og tankerne omkring en vens selvmord, parforhold og tvivlen om hvorvidt man skal sætte endnu et menneske i verden. Rasmus Nikolajsen blev i 2016 tildelt Kritikerprisen for bogen Tilbage til unaturen.
Rasmus Nikolajsen skriver godt og flydende. Det er interessant og reflekterende systemdigtning, der ikke blot er velskrevet, men også dragende at læse og som sætter tankerne igang. Især beskrivelserne af naturens sammenligninger med det menneskelige liv og de store sanseindtryk af naturlige fænomener er velskrevet og interessant naturdigtning.
Udover Nikolajsens egen produktion, kom jeg også til at tænke på Inger Christensens forfatterskab, der kan læses i Samlede digte.