Books / nonfiction for children

Hvad tænker du om frihed?


Description


Der præsenteres filosofiske spørgsmål, og der gives efterfølgende bud på mulige svar - efterfulgt af nye spørgsmål.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2014

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 14. Apr. 2014

Disse to nye udgivelser i serien Tænk selv lægger sig tæt op ad seriens øvrige udgivelser, som filosoferer over nogle af livets mange store spørgsmål og inviterer børn, unge og voksne til selv at tænke med. Bøgerne bør læses og diskuteres i fællesskab med andre og kan anvendes med børn helt nede fra seksårsalderen. Bøgerne kan anvendes i undervisningssammenhænge eller i hjemmet til hyggelæsning med stof til overvejelse og interessant samtale.

Frihed samt skønhed og kunst er emnerne for disse to filosofiske billedbøger. Bøgerne fokuserer hver især på 6 store filosofiske spørgsmål, som de giver mulige svar på, samtidig med at svarene åbner op for nye svarmuligheder og problematikker. Samspillet mellem tekst og illustrationer er formidabelt, da illustrationerne er med til at åbne op for nye overvejelser og sætte problematikkerne på spidsen, hvorved læseren aktiveres og anspores til selv at filosofere videre.

Målgruppen vil også gerne læse de andre udgivelser i serien Tænk selv, som behandler emnerne livet, følelser samt rigtigt og forkert. Oscar Brenifier har også skrevet bogen Filosofi med børn i skolen : 45 øvelser, 2011, som er god at anvende til yderligere filosoferen med teenagere i skolesammenhænge.

To gode filosofiske billedbøger med stof til megen samtale med børn og unge i alle aldre. Bøgerne giver mange mulige svar, som åbner op for nye spørgsmål og overvejelser om nogle af livets store spørgsmål.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 28. July 2014

By

By

Nina Eriksen

d. 28. July 2014