Books / nonfiction

Hvalpe som hobby : erfaringer fra 20 år som kennelmor


Description


En personlig beretning om erfaringerne som opdrætter af racen skotsk terrier og om glæderne og sorgerne i forbindelse dermed. Med gode råd og tips.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2009

By

By

Knud Weile

d. 4. Nov. 2009

En personlig beretning fra en erfaren hundeopdrætter om de glæder og sorger og alt det praktiske, der møder hundeejeren, når der kommer hvalpe i huset. Bogen burde være pligtlæsning for alle hundeejere med en parringsegnet hunhund.

Forfatteren er tidligere tv-journalist og kender til hunde og opdræt både som mediemenneske og som mangeårig opdrætter af skotske terriere. Hendes beretning fra 20 års avlsarbejde er både underholdende, lærerig og temmelig afskrækkende, og læseren konfronteres med alle former for parrings-, fødsels- og ernæringsproblemer, der følger med beslutningen om at få et kuld hvalpe med en egnet tæve. Men når problemerne er løst, og det bliver de hver gang, så fortælles også om glæderne som hundemor og om taknemmelige tilbagemeldinger fra glade hvalpeejere. Bogen videregiver frem for alt de dyrekøbte erfaringer fra en kennelmor med 20 års opdræt, og der rundes af med en hvas kritik af Dansk Kennel Klub og danske hundeopdrættere for netop at svigte ved at tilbageholde vigtige oplysninger om sygdoms- og udviklingsmæssige fejl hos forskellige hunderacer.

De fleste hundebøger har korte afsnit om hvalpefødsler, og der findes et par danske monografier om emnet, men ingen kommer som her helt tæt på opdrætterens personlige og praktiske problemer.

En flot og meget personlig beretning fra en erfaren hundeopdrætter der uden omsvøb bringer sine erfaringer videre til andre opdrættere og ejere af fødedygtige familiehunde.