Books / nonfiction for children

Hvem laver hvad i radio og TV?


Description


Billedbog om udvikling og produktion af programmer inden for radio og tv og om bl.a. fjernsynets barndom, indretningen af et studie, teknikken omkring direkte udsendelser, tv-shows, båndede aktualitetsoptagelser og centrale jobs.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2005

By

By

Erik Boas Pedersen

d. 4. Aug. 2005

En fagbog, der i populær form opdaterer og formidler udvikling og produktion af programmer inden for radio og tv. Teksten bygges løseligt op omkring en fiktiv kernefamilie og suppleres med illustrative, overskuelige tegninger. Bogen gennemgår i to-siders opslag historien om fjernsynets barndom, indretningen af et studie, teknikken omkring direkte udsendelser, tv-shows, båndede aktualitetsoptagelser og ved tv- og spillefilm. Desuden fortæller et opslag om, hvordan billederne og lyden når ud til seerne, og centrale jobs i tv beskrives. Også optagelser og jobs i radioen gennemgås og forklares. Afslutningsvis tages den historiske tråd fra starten op og fungerer som en logisk afrunding på emnet. Den indflettede familie og fraværet af statistik og den strengt faglige vinkel gør indholdet nærværende og smidiggør kommunikationen med læsermålgruppen på 10-13 år. Der er intet register i bogen. Denne let factionprægede tilgang til stoffet er set før, også med resultatet at det faglige indhold lades i stikken - men det fungerer fint i denne sammenhæng. Slutfacit bliver derfor en sympatisk udgivelse omkring et populært emne for mange børn, der formidler det faglige indhold på en fin måde.



Information and editions