Hvem skal trøste Knytten?

Alle fra fem år der kender og elsker det helt specielle univers i Mumidalen og de finurlige, eventyrlige skikkelser der befolker det, og for alle andre der gerne vil lære det at kende. En klassiker der kan være udgangspunkt for samtaler om angst, ensomhed og kærlighed.

Denne udgave af Tove Janssons vidunderlige og forunderlige digt om Knyttens farefulde vej fra antihelt til helt er oversat af Marianne Iben Hansen, der er forfatter til en række vellykkede billedbøger på vers. Derfor var forventningen til hendes oversættelse af bogen om Knytten stor, så meget større var skuffelsen allerede efter de første sider. Hvor er poesien, hvor er magien, hvor er alt det der understreger bogens melankolske, stilfærdige grundstemning? Farverne er klare og giver denne udgave en friskhed i forhold til ældre udgaver, den lette typografi der ligner håndskrift passer godt til indholdet.

En nyklassiker i børnlitteraturen som er blevet oversat til dansk af tre forskellige oversættere med 24 års mellemrum siden 1960. Hvor de to første udgaver ligger tæt op ad hinanden i ordvalg og rim, er denne udgave så anderledes, at jeg uden at have set originaludgaven er tilbøjelig til betegne den som en gendigtning. Min personlige favorit er oversættelsen fra 1984, som jeg synes rammer bogens melankolske grundtone.

Bogen fortjener sin plads i bibliotekernes billedbogskrybber. Bevar udgaven fra 1984 der også er medtaget i Den store Mumibog, for denne udgave supplerer, men erstatter ikke ældre udgaver.

Read the full assessment

Hvem skal trøste knytten? er en billedbog fra 1960. Genudsendelsen er på billedsiden analog m. forgængeren - dog med klarere farver og hvidere papir. Tegningerne er i T.J.s kendte streg(Mumifolkene): store, enkle figurer, hvor øjnene dominerer. Baggrunden er enkel i farvevalg og fladeudnyttelse, men alligevel sprælsk, når det behøves. Farverne er stærke og klare, men aldrigdisharmoniske. Teksten er ny-oversat, og den har vundet derved. Den er stadig på rimede vers, men føles mere nutidig. Dog generer det lidt, at knytten og tut skrives »med småt«. I øvrigt erhovedpersonen en lille, bange dreng, som drager ud for at finde et trygt sted at være. Undervejs føler han sig stadig bange, ensom og forladt; men det hjælper, da han finder tuts nødråb i enflakepost og tager ud for at trøste og hjælpe hende. Den overvindelse er nok den eventyragtige histories højdepunkt og giver - sammen med angsten - gode muligheder for både identifikation ogdistance hos tilhørerne. Bogen er en udprægetoplæsnings- og samtalebog for børn op til 6-7 års alderen.

Read the full assessment