Books / fiction for children / billedbøger

Hvem sover ikke?


Description


Kanin skal på soveaftale hos Nalle. Det er sjovt og spændende, men også svært at falde i søvn. Herlig billedbog for 2-4-årige om at sove ude for første gang.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. May 2025

By

By

Line Hoffgaard

d. 16. May 2025

Kanin skal på soveaftale hos Nalle. Det er sjovt og spændende, men også svært at falde i søvn. Herlig billedbog for 2-4-årige om at sove ude for første gang.

Fire historier i serien om Nalle og hendes venner. "Hvem bløder?" og "Hvis mormor?" er nye historier, mens "Hvem sover ikke?" og "Hvem er sur?" er 2. udgaver. Bøgerne fokuserer på mindre børns venskaber og leg, hvor følelser og konflikter kan blusse op, når man bliver uenige, kommer til skade eller mærker misundelsen. Det føles godt at blive gode venner igen og blive trøstet. Svenske Stina Wirsén har illustreret en lang række billedbøger.

Historierne fortælles i korte sætninger og ledsages af udtryksfulde krusedulle-tegninger. Med få ord og i en enkel streg lykkes det Wirsén at indfange små børns følelser eminent godt. De korte sætninger og åbne spørgsmål giver plads til læserens egen fortolkning og gør bøgerne oplagte til samtale om, hvad der er på spil. I 2. udgaven af "Hvem er sur?" og "Hvem sover ikke" er teksterne opdateret, mens illustrationerne er uændrede. Dette gør ikke nogen nævneværdig forskel for læseoplevelsen. Nalle-bøgerne er noget ganske særligt!.

Nalle-serien minder om Aakesons Lili-bøger, se fx Lili har slikdag Andre bøger om de mindstes følelser er fx Mervi Lindmans "Buller"-serie.


The libraries' assessment

d. 2. Oct. 2015

By

By

Marianne Agger

d. 2. Oct. 2015

Tre skønne billedbøger, der allerede er populære nyklassikere i hjemlandet Sverige. Genkendelige situationer fortælles med stor indlevelse og humor. Til børn fra 2-4 år.

I "Hvem sover ikke?" skal Kanin sove hos Nalle. De har en sjov dag sammen, men da det bliver puttetid, er Kanin lidt betænkelig ved situationen. Han savner sin familie, så Nalle må hente sine forældre, der ringer efter Kanins mor. Vi møder også Nalle i "Hvem rydder ikke op?". Det er weekend, og Nalle vil spise morgenmad foran fjernsynet. Men da han vågner, er mor og far i fuld gang med at gøre rent. De småskændes og holder først op, da Nalle råber af dem. Så sætter de musik på og starter oprydningen forfra. I "Hvis baby?" hører vi om, hvordan Katten er blevet adopteret. Kattens adoptivforældre kunne ikke få børn dengang, men nu har mor en baby i maven. Skal den baby så også adopteres væk? Wirsén har skrevet flere bøger i serien, men disse tre er de første oversat til dansk. Hun har tidligere udgivet tre pegebøger på dansk.

Det er fantastisk, når der kommer sådan et frisk pust fra vores nabolands bogmarked. De tre bøger har et dejligt, forfriskende udtryk og en skøn, varm charme. Jeg er vild med Wirséns unikke "krussedulle"-stil og hendes enkle sprog, der sammen med tegningerne lader følelserne få frit spil.

Bøgerne er for dem, der fx kan lide Aakesons "Lili"-serie og Stamps "Kalle"-bøger. Alle kvalitetsbøger for de mindste.