Books / nonfiction / biografier

Hvem var minister : dansk politik gennem snart 150 år


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. July 1997

By

By

Søren Brunbech

d. 2. July 1997

En praktisk opslagsbog, der samler mange nyttige oplysninger om Danmarks nyere politiske historie. Den udkom første gang i 1971 med Knud Tågholt som forfatter, mens den fhv. MF'er Poul Dam stod for ajourføringen i 2.udgaven i 1984 og et lille tillæg i 1987. Rygraden er en fortegnelse over danske ministre siden systemskiftet, og over alle danske partier siden 1870. Omtalen af partierne er vægtet efter deres betydning. Der er således 20 spalter til partiet Venstre, men kun en halv til Fælles Kurs. Noget tilsvarende gælder ministerdelen, men her får de stadigt aktive politikere dog konsekvent kun en kortfattet omtale. I indledningen omtales den seneste regeringsændring i december 1996, men den er ikke nået at blive indarbejdet i teksten. Der er også sket en udvidelse bagud i tid, idet ministre fra perioden 1848 til 1901 nu for første gang er med. Også de er placeret i et særligt afsnit, og disse knopskydninger til den oprindelige tekst er med til at give bogen et lidt rodet præg. Til gengæld liver de velvalgte politisk-satiriske tegninger, der er spredt rundt i teksten, gevaldigt op, og her viderefører Roald Als' tegninger fra den nyeste tid på fornem vis traditionen fra Alfred Schmidt og Bo Bojesen.


Kristeligt dagblad

d. 10. July 1997

By

By

Jens Ravn-Olesen

d. 10. July 1997