Lille udgivelse med 8 essentielle punkter til at opnå større hverdagsglæde. For voksne med interesse i selvudvikling og positiv tænkning.
Forfatteren har læst mere end 100 bøger, holdt foredrag og hjulpet virksomheder og enkeltpersoner. I denne bog koger han al sin viden ind til en bouillonterning af viden, om hvordan vi opnår større hverdagsglæde. Bogen er bygget op om 8 kardinalpunkter for menneskets glæde i hverdagen. Efter hvert punkt bringer forfatteren et resume, der er enslydende, så pointerne gradvis kommer mere og mere frem, og til sidst har man alle 8. Der anvendes citater, cases, teori og personlige beretninger.
Inspirerende og velskrevet bog, som man labber i sig. Forfatteren er rigtig god til at introducere til de 8 punkter, og så kan man finde uddybende litteratur om det eller de emner, man er mest interesseret i derefter. Bogen formår at være koncentreret og informationsrig, samtidig med at den er letlæst.
.