Books / nonfiction

Hverdagsledelse : direct leadership


Description


Syv lederroller beskriver de temaer, en moderne leder skal holde i spil i forhold til sine medarbejdere. Fire lederstile anviser grundlæggende måder at forholde sig til medarbejderne på, som lederen bør kunne veksle imellem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Oct. 2009

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 5. Oct. 2009

Bogen bygger på en erkendelse af, at der er et gab mellem at implementere løsninger og at forankre dem. Målgruppen er derfor ledere, der i deres daglige arbejde har erfaring med forskellige ledelsestiltag, men som også er ærlige nok til at erkende, at det i sig selv ikke er nok.

Karin Zastrow har en MBA fra INSEAD, og arbejdede i en årrække som ekstern ledelseskonsulent. Hendes ambitioner bragte hende imidlertid videre til stillinger som praktisk fungerende leder, og det var hendes erfaringer dér, der bragte hende erkendelsen af, at der skulle ske noget helt nyt førend problemet med at få ledere til at virke synlige og nærværende var løst. Zastrow giver i bogen sit eget bud på, hvordan det kan gøres, og selvom hun igen er ekstern konsulent, kan hendes råd bruges umiddelbart. Dog vil det være en fordel, hvis læseren på forhånd har kendskab til hendes antagelser, der bygger på nogle forudsætninger. Nemlig at det er vigtigt at forstå problemet - og så selvfølgelig at handle på det. Endelig et det afgørende, at man kender sine egne specifikke ledelsesudfordringer. Bogen er uden illustrationer. Sproget er ligefremt. Zastrow benytter mange noter ligesom stikordsregister og litteraturliste er i orden.

Der udkommer mange ledelsesbøger. Efterspørgslen efter denne vil afhænge af, om forfatteren formår at skabe interesse for sine ideer.

I denne bog kan ledere på alle niveauer hente råd om, hvordan man sikrer, at forandrende initiativer forankres i en organisation.