Selvbiografiske haikudigte om jazz, livet og tiden, der går. Til læsere af haiku.
Haikudigte med selvbiografisk afsæt fra perioden 2007-2020. Åbningsdigtet er programmatisk og kredser om tidernes skiften, mens digterjeget iagttager verden omkring sig med rejser til Sverige, Tyskland, Kina m.m.: "Nymåne / altings / foranderlighed". Det aktuelle, som har præget samtiden fra 2007-2020 holdes op mod større, universelle strukturer. Således kan digterjeget spørge: "Kan du / svare mig // på et vigtigt / spørgsmål // i en / kønsløs tid?" og dernæst henvise til en eksistentiel undren: "Kan vi / stadigvæk // rumme / hinanden, selvom // alt i os / selv går // rundt med / ikke-ansigter?" Andre steder oplever jeget verden, mens den passerer forbi i en sansestrøm af jazz, regndråber og fuglekvidder. Undervejs i kursiverede passager informeres læseren om haikuets mange former, mens det selvbiografiske fungerer som et sideløbende narrativ om forfatterens møde møde haiku og vejen fra musik over mod plejebranchen. Digte på dansk og engelsk.
De selvbiografiske passager virker indforståede, men flere af hakiuerne er vellykkede. Forfatteren afviger fra de strenge haikuregler, og benytter i stedet reglerne som inspiration for en friere skrivning. Det lykkes godt, fx her: "I butiksruden / ser mit ansigt / hvor jeg tabte det".
Man kan læse mere om Mona Larsen i selvbiografien Magi i luften Peter Laugesen skriver også om jazz og livet og døden.